Her håndteres afdelingernes kollektive og individuelle råderetter.
Kollektiv råderet
Det er afdelingsmødet i den enkelte afdeling der beslutter, om det skal være muligt at få udført
bestemte forbedringsarbejder i de enkelte boliger.
Det kan på afdelingsmødet besluttes om forbedringsarbejder under den kollektive råderet skal
udføres i alle boliger, eller om det skal være op til den enkelte lejer at bestemme, om de ønsker
den vedtagne forbedring udført.
Afdelingsmødet skal beslutte, hvad forbedringsarbejdet må koste, og boligorganisationen skal efterfølgende godkende det.
Boligafdelingen sørger for finansiering af den kollektive råderet. Lejer får lejeforhøjelse i den periode som finansieringen løber over.
Det er op til afdelingsmødet at beslutte graden af valgfrihed i forbindelse med forbedringsarbejdet i den enkelte bolig.
• Du opretter finansprojekter i EG Bolig under Generelt - Finans - Projekt.
•Du opsætter budget under i værktøjslinjen.
Dokumenthåndtering
I jeres overordnede programmappe skal der under EGBolig2 > Webdokumenter være mappen 'KRaderet' indeholdende undermapper for varsling, lejekontrakt, tilbud og diverse.
De tilhørende dokumenter skal være opsat under Standard > Opsætning > Rapport.
Individuel råderet
Alle har ret til at foretage forbedringer i egen bolig når de selv betaler / finansiere forbedringen.
Der er ret til at foretage både forbedrings- og forandringsarbejder i boligen, men det er kun forbedringsarbejder, der kan godtgøres ved fraflytning.
Der er en max godtgørelse på ca. 110.000,- (beløbet pristalsreguleres hvert år)
Det kræver godkendelse fra boligforeningen inden start af arbejdet for, at udgiften kan godtgøres ved fraflytning.